Kunsten at gå en tur

Klara & Ginger hopper på eget initiativ op på næsten alt i landskabet, dels er udsigten god, dels er belønningen i form af kærlig stemmeføring og supergodbidder også til at leve med.

Kunsten at gå en tur med hunden  -  af Per Arnt Rasmussen tekst & fotos (copyright).Fra Pudelnyt maj 2021.

Hundene har brug for at blive stimuleret fysisk, mentalt og socialt i hverdagen, dvs. noget fysisk aktivitet, at få brugt hjernen, at få brugt lugtesansen og muligheden for at være sammen med familien og gode hundevenner.
Det kan gøres på mange måder, her vil jeg i løbet af artiklen give lidt ideer til den daglige gåtur - tag hvad du kan bruge til inspiration.
Du har måske kun 1 hund, men kan drage nytte af vores erfaringer med at have 3 hunde med på tur. Med 3 på tur er der meget samspil mellem hundene som man kan opdage.
For mennesker med hvalp/unghund vil det være en rigtig god ide at læse den tidligere artikel om Hvalpeliv i Pudelnyt nr.2 2020, som også kan ses på min hjemmeside http://www.hundefamilien.dk/434059488

Prøv at tænke over dette:
Har hunden mon behov for at gå (eller løbe) pænt i kort snor lige ved vores venstre side?
Har de behov for at få skader i nakken, af altid at gå i den samme side og kigge op mod menneskets venstre forlomme/øjne?
Nej egentlig ikke, i et vist omfang er det smart i trafikken, på gågader, når man går til hundetræning som Kørekort til hund m.v., at kunne gå pænt, men man behøver ikke overdrive.
Det er til mange formål meget smart at oprette en "forstærkningszone" lige omkring venstre/højre forlomme, da det ofte er der godbidderne bor, og i en kritisk situation kan man hurtigt få sin hund til at komme derhen, men det er ikke det samme som at gå på plads hele tiden ??
Hvis man kigger på hvordan hunde bevæger sig sammen med mennesket, hvis de selv kunne vælge, får man nemt et mønster som dette (se foto i billedsektionen)

Mennesker med pudel er efter min mening så heldige at deres hunde trods jagtinstinkterne ofte er forholdsvis opsøgende i forhold til at holde sammen på flokken, og blive sammen med mennesket på turen, på trods af mange forstyrrelser. Dette når man sammenligner med andre racer. Rådyr & harer er dog for store forstyrrelser til at man kan følges stille og roligt, medmindre man har trænet "Stop jagten" med Irene Jarnved.
Alle hunde har det grundlæggende med at vurdere situationer ud fra det som vedrører hundens overlevelse (den adfærd der kaldes "fight or flight" aktiveres nemt) - er hunden grundlæggende tryg, kan tiden imidlertid bruges på andet end at bekymre sig, såsom leg og undersøgelse af verden.
Mine erfaringer peger helt klart på at rigtig mange situationer skaber vi mennesker selv, også mange af de situationer som uforvarende går ud over hundene.
 
Hundene kommuniker stort set hele tiden med os, spørgsmålet er bare om vi opfanger det og forstår det, hvilket kan gøre en stor forskel på livskvaliteten at blive forstået.
Derudover har hundene så veludviklet en empati at de ved hvordan vi har det, også på gåturen, og tilpasser adfærden derefter. Det betyder også at hvis flokken/familien på nogen måde er svækket (også mennesket) øges presset på hundenes skuldre for at løse de fælles opgaver, som på tur bl.a. er at beskytte flokken, idet opgaverne omfordeles efter evner og kompetencer og nødvendighed i situationen.
På ture hvor mennesket på lang afstand kan udnytte sit gode syn til at se hvad der kommer imod en, og kan aflæse hundenes signaler (afstandsøgende signaler og venlige signaler), kan rettidig omhu hjælpe flokken til at undgå ubehagelige situationer set med hundeperspektiv.
Hvis hunden fortæller at der er noget bekymrende forude, er det vigtigt at vi så reagerer på det og øger afstanden til det farlige altså bringer hunden i sikkerhed.
Desværre kan man ikke gardere sig mod alt, f.eks løse hunde og hvad der kommer rundt om hjørnet, men så er det vigtigt at have en Plan B, f.eks i form af øget afstand, at stille sig imellem fysisk hvis man ikke kan komme væk, lækre godbidder og afledning.
At balancere på træstammer, bænke, legeredskaber, agilityredskaber mv. hvor man indlærer det på hundens præmisser og ikke går for hurtigt frem, opbygger hundens selvtillid temmelig meget. Sørg altid for at hunden er i sikkerhed og ikke hopper ned og kommer til skade hvis I skal lave sådan noget, det er især nedspringet man skal kontrollere, da det kan give fysiske skader. En våd sten skal man holde sig fra.
Til sammenligning kan jeg oplyse at på legepladser til børn skal der være faldunderlag under legeredskaber når man når over 60 cm i højden (ca.svarende til knæhøjde), 50-60 cm højde det vurderer jeg selv passer til store hunde uden fysiske skader, og så lavere til mindre hunde. Med træning og erfaring kan hundene klare mere komplicerede balanceopgaver. Man kan også tænke springhøjden i agility ind som vejledende for højden. Der findes redningshunde som kan gå på en vandret liggende stige, men det er altså ikke nødvendigt at efterligne for almindelige familiehunde.
 
Det er faktisk ikke den voksne hunds behov at hilse på alle mulige fremmede hunde på gåturene, så derfor er det en god ide at sørge for at snoren er lang (3-4-5 meter), at sikre en flugtmulighed og at gå i en stor venlig bue udenom fremmede hunde, medmindre hundene fortæller os at alt er vel og den fremmede hund er en man gerne vil gå og snuse lidt sammen med.
Der er altid stor forskel på at gå med en hund og flere hunde i flokken, men uanset antal er der fra hundesiden store forventninger til mennesket om at det er en fælles oplevelse med nærvær og fællesskab.
Hvis mennesket generelt har opnået har stor værdi (har f.eks trænet kontaktøvelser-pænt følge-sjove tricks med hunden) og ikke mindst har gode godbidder med, har man et godt udgangspunkt på gåturen.
 
Murphys lov gælder altid når vi er i nærheden af vores hunde og færdes i den store verden, hvad enten det gælder menneskets forventninger/frygt eller at hundesnore vikles sammen ved hundemøder.
De følelser/forventninger du har inde i dig, løber lige ned i hunden, som er nødt til at reagere på det med sin adfærd lige på sekundet. Tænk lige over det en ekstra gang.
Supergodbidder dem skal du bruge ikke blot til jeres fællesskab, men også til afledning i kritiske situationer.

Et eksempel med 3 hunde på tur
Her hos os er hundebestanden for tiden 3 voksne tæver, heraf en labrador 11 år, og 2 storpudler på henholdsvis 9 og 7 år.
De daglige ture konstrueres ud fra kendskab til hundenes personligheder, køn, alder, race, helbred, interesser og kompetencer, og ser cirka sådan ud:
Hundene har forskellige roller/opgaver på turen, deres adfærd er situationsbestemt efter hvad der er nødvendigt, og afhænger desuden af personlige interesser, kompetencer og flokkens styrke og intentioner.

Om mødet med katte (et konkurrerende rovdyr).
En af vores hunde er modig, hun er vokset op med katte og heste, så når vi møder dem eller lugten af dem, ved de andre at det er hende som kan redde dem ved at skræmme katten væk. I virkeligheden har hun ikke noget mod katte så det er bare fup, til gengæld får hun stor værdi for flokken. De andre 2 hunde er faktisk bange for katte, den ene vil ikke så gerne vise det, til gengæld vil hun gerne vise at hun på flokkens vegne varetager opgaven med at snuse hektisk efter katte (meget gerne i modsat retning af hvor katten sidder). En kat der sidder stille er nem at overse.
Noget der løber stærkt (katte, harer, rådyr, enkelte kondiløbere/cyklister " med direkte truende adfærd") og kommer for tæt på de nærmeste zoner, kan være en trigger, som får hende til instinktivt at ville løbe efter, derfor skal hun beskyttes mod den slags ved at afstanden øges, ved at man stiller sig imellem eller ved afledning.

Tur 1 En kedelig morgentur
"Kedelig morgentur" på stisystemet/i villakvarteret i hundenes tempo med snusning men forholdsvis meget forbliven på begrænset rute, pga tidspres om morgenen. Varighed typisk 30-40 minutter.
Hvis turen blev gået med en enkelt hanhund ville han have så travlt med at markere i højt tempo, at turen blev gået på 20-25 minutter.
Der er udvalgte stoppesteder med godbidsuddeling, tricks, balance eller undersøgen af området. Når vi skal over vejen indlæres at vente, hvilket er gavnligt i trafikken.
Med mange hunde på tur går vi ikke hen til andre med hunde, men går i en stor bue udenom, oftest skifter vi rute når vi ser dem på lang afstand. Hvis det er en tæve vi møder er det ikke sikkert der er god kemi, men hvis det er en sød hanhund med selvtillid, charme og lækkert hår vi møder, vil de kommunikere venligt på afstand alligevel, og der kan sidenhen opstå 1:1 situationer hvor man kan hilse eller lege.
Det er en rigtig gode ide at gå tur så tidligt om morgenen at store mængder af skolebørn, kondiløbere og trafik undgås, ellers kan det godt blive stressende og det var jo ikke meningen med turen. Inden kl. 7 om morgenen er et godt tidspunkt at gå en fredelig luftetur.
 
Hundene foretrækker helt klart at lægge deres høm-høm udvalgte steder som budskaber til andre hunde, det giver et boost af glæde og selvtillid - det er så bare lidt synd for dem at menneskene samler dem op, men sådan er det. Hundene har tit undret sig over hvad vi dog skal med alle de poser med høm-høm.
Højdepunkter på turen kan være når man skal over vejen, kommer til hjørner, kommer i nærheden af liggende træstammer, legeplads, skal finde pinde, skal snuse hvor katten har været, lede efter kattehøm høm, selv levere varen osv. osv.
Den kedelige turs formål er især at få gang i peristaltikken og holde lav stress når vi senere skal hjemmefra uden hundene.
Når vi er kommet hjem igen, falder hundene til ro og efter ca.30 minutter får de mad.
Det er en god ide at menneskene også er nede i stress den sidste tid inden vi forlader hundene, ellers påfører vi hundene vores stress som en potentiel ekstra opgave at forholde sig til. Det er selvfølgelig forskelligt hvor sensitive hunde er og hvordan de påvirkes og reagerer.
Efter yderligere 30-45-60 minutter kan hundene forlades i ro. Det at blive forladt er emotionelt kritisk for rigtig mange hunde pga.de ikke ved om vi kommer igen. At vi forlader dem er blevet betinget positivt med træning, og de får en godbid plus vi fortæller at "far og mor kommer igen". Og det har de tillid til.

Tur 2.En spændende eftermiddagstur (kan delvis erstattes af at gå til hundetræning)
Den mere spændende tur sker typisk omkring kl.16-17. Varighed måske 40-90 minutter, kør efter de gode steder hvor hundenes interesser kan tilgodeses.
Det er i øvrigt det tidspunkt rigtig mange mennesker lige er kommet fra arbejde og lufter deres hunde på villaveje, i hundeskov m.v. så det kan være en god ide at køre efter de gode oplevelser andre steder end de nævnte.
17 fremmede hunde i høj stress i hundeskoven lige inden for lågen skal man ikke opsøge, det kan nemt gå galt - der er andre tidspunkter hvor det ikke er sådan.
Vores hunde har jo opsparet en masse energi hvis vi har været væk en hel dag.
Vent lige 20-30 minutter med at gå tur! Begår man den fejl at skynde sig afsted på tur lige når man kommer hjem, skabes forventningsstress hos hundene, og der lægges op til masser af trækken i snorene på turen.
Så løsningen er kærligt at få hilst færdig med hinanden, få genskabt relationerne i flokken/familien og snuppe en kop kaffe. Efter en halv times tid kan man bevæge sig ud i verden med hunde som er lidt mere nede i stress. Er det ikke tilfældet kan man inden turen lade hundene løse lidt opgaver med hjerne/lugtesans og indtag af godbidder som jo medvirker til at sænke stress.Turens mål: Ud i skove hvor der ikke er så mange mennesker, evt.en privat hundeskov, et anderledes miljø end normalt, eller andre ruter end morgenturen.
  
Og et P.S. Fra artiklen om hvalpen gentager jeg lige:
I de situationer som hunde udsættes for, ligger der grundlæggende en tankegang som vedrører overlevelse, oversat til menneskesprog bliver det cirka sådan her:

Er jeg sikker? - Er det ven eller fjende? - Hvor er min flok?  - Hvem hjælper og beskytter mig? - hvad kan jeg uden videre fare gøre i denen situation?

Flere hunde i flok: Gå IKKE hen til dem medmindre i kender dem.
Undgå for en sikkerheds skyld hunde med dårligt udviklet hundesprog, og hunde hvis ejere ikke ser ud til at være søde ved deres dyr (findes også i hundeskove), ejerens adfærd løber lige ned i hunden så at sige, og evt.frustrationer kan på den måde videregives, i uheldige tilfælde.

Til sidst: Pas godt på jeres hunde, de vil jer det bedste. Er der noget man vil vide mere om, eller have uddybet, er man altid velkommen til at kontakte mig med spørgsmål om hunde.
Venlig hilsen
Per Arnt Rasmussen www.hundefamilien.dk